Stine og Steffen
03.06.23
På den allersmukkeste dag i juni 2023 sagde Stine og Steffen ja til hinanden i Skanderborg Slotskirke. Solen stod på alle måder højt, livet var smukt, stemningen var FANTASTISK – og Stine og Steffen blev kirkeligt velsignet efter tre års udskydelse. Stines smukke kjole havde hængt og ventet lige så længe, og nu var det endelig tid til at lufte både kjole, jakkesæt og store smil.
Stine og Steffen holdt et brag af en fest. Sådan én, hvor jeg endnu engang blev hængende lidt længere, fordi alting var så fedt! Jeg er altid spændt på golden hour – specielt fordi jeg ikke kan garantere, om den kommer. Men den her gyldne time… ja – det er nok den smukkeste, jeg endnu har set. Det var så vildt et lys, at det glemmer jeg aldrig!
Ligesom jeg aldrig glemmer, da Steffen gav koncert for alle sine største fans på Hotel Skanderborghus med blandt andet nummeret “Forevigt”.
Læn dig endelig tilbage og få et lillebitte indblik i deres fuldstændig fantastiske bryllupsdag.