Mads&Sofie
26.10.2024
Tilbage i 2023 skrev Mads til mig, om jeg måske havde lyst til at fotografere ham og Sofies bryllup, og det kan man jo sige, ikke er noget nyt for mig, det der gjorde det her lidt mere særligt er, at Mads selv er en af Danmarks dygtigste bryllupsfotografer. Så kan du måske forestille dig, hvordan jeg havde det, da jeg fandt ud af, at jeg var sluppet igennem hans nåleøje!
Det er - naturligvis - sindssygt nervepirrende at blive booket til at fotografere en anden fotografs bryllup, men hold op en fest, hold op hvor var jeg spændt, nervøs og über glad på samme tid! Men helt ærligt ik, så skal man lede længe efter så rolige mennesker, som holder bryllup over en hel weekend uden at se stressede ud én eneste gang!
Mads og Sofie er så jordnære, går i tennissko til brudekjole, bliver viet udendørs i oktober midt på et mountainbikespor og holder den vildeste fest lige bagefter.
Selv gæsterne spurgte mig “kan du være i det?” - og det kunne jeg heldigvis, fordi de allesammen var så søde!
Kærligheden var ikke til at tage fejl af, og livet udfolder sig på allersmukkeste vis, når to der elsker hinanden, siger ja.
Jeg håber virkelig I vil nyde, at bladre i Mads og Sofies billeder <3
Kære Michelle!
Wow!!! Det er altid mærkeligt at skulle se sig selv på så mange billeder, når vi plejer at være bag kameraet!
Men hold nu KÆÆFT hvor har du ramt plet! Af hjertet tak fra os begge to <3